Forside

www.talepaedagog.com

Talepædagogisk undervisning

Talepædagogen søger at finde det gemte og hvilende sprog og at bringe orden i sprogets kaos.

Målet er at organisere sproget i brugbare mønstre.

Er dele af sproget forsvundet, søger vi at erstatte det med andre dele eller at bygge delene op igen på en ny måde.

 

Offentligt eller privat?

En afatiker vil normalt blive tilbudt talepædagogisk undervisning gennem det offentlige system. Når denne undervisning ophører eller ikke findes tilstrækkelig, kan det komme på tale at engagere sig med en privat-praktiserende talepædagog. Her kan jeg komme ind i billedet.

 

 

Eneundervisning

Der er altid tale om eneundervisning, hvor der konstant søges efter brugbare omveje eller genveje, der måske kan bruges som indfaldsveje.

Alle "kneb" gælder

Det er meget vigtigt at bearbejde, at ethvert forsøg på kommunikation er lovligt. Alle "kneb" gælder. Afatikerens egen selvkritik er ofte en svær forhindring. Afatikeren søger at finde det korrekte, men finder det ofte ikke. Resultat: sporet tabes og en kilde til frustration er opstået.

For afatikeren: GRIB SPROGET, NÅR DET ER DER

For alle andre: SØG AT BEGRIBE DET SPROG, DER ER!

At tale korrekt eller?

For en afatiker handler det mindre om at tale korrekt, men mere om at forsøge sig med det, der er tilbage - og at turde bruge det og slippe sin selvkritik!

At begynde forfra?

Nogle kunne måske finde på at sammenligne taleundervisningen med skoleundervisning. Intet er mere forkert. Der er ikke tale om en undervisning, som er kendt fra skolen - ingen skal begynde forfra igen - og slet ikke i første klasse!

At bringe orden i kaos

Når det lykkes at bygge enkelte elementer op igen, er det interessant at iagttage, hvordan selv "fjerne" funktioner kan begynde at fungere igen.

At skabe større selvtillid og humør

Et særdeles vigtigt element i undervisningen er at skabe større selvtillid hos afatikeren og at søge at overvinde dennes angst for at anvende sit begrænsede sprog.

Brug humor

Søg at tage de fejl, der altid dukker op med humor.

Betragt ikke fejl som et nederlag, men find et humoristisk element, hvis muligt.

Læs mere om:

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Top | Oversigt | Firmaprofil | Kontakt | KA e-Learning Partner | ©2005-2008 LOGOS-IT
Talepædagogisk undersøgelse Lær sprog med Tell me more Undervisning