Forside

www.talepaedagog.com

Dysfasi

Forsinket sprogudvikling hos børn

Betegnelsen Dysfasi bruges om en langsom eller forsinket udvikling af sproget hos børn.

Dysfasi kan opdeles i:

IMPRESSIVE sproglige vanskeligheder (opfattelse og forståelse), der giver barnet besvær med at følge med i en samtale og med at forstå mere abstrakt sprog.

Enkle og tydelige instruktioner klares bedst.

EKSPRESSIVE sproglige vanskeligheder, der giver barnet besvær med at udtale ord og med sætningsopbygningen.

Problemerne skyldes ofte en afvigelse i hjernens måde at fungere på. Afvigelsen kan have flere konsekvenser end det sproglige handicap.

Hvorfor talepædagogisk undervisning?

Min undervisning sigter mod at afhjælpe udtaleproblemer og fremme sprogudviklingen.

En tidlig undervisning kan foregribe mulige vanskeligheder i den senere indlæringsproces.

Barnets selvværd og tro på egne evner styrkes betydeligt, når det har færre sproglige vanskeligheder.

Jeg vurderer barnets sproglige formåen og beslutter herefter den nødvendige undervisning. Forældrene rådgives i overensstemmelse hermed.

Mulighederne for at afhjælpe nogle af disse vanskeligheder gennem talepædagogisk undervisning er gode.

Impressive sproglige vanskeligheder bearbejder bedst ved specielle undervisningstilbud.

Hvornår er der grund til at søge talepædagog?

Hvis barnet har svært ved at opfatte og forstå sproget i almindelighed.

Hvis barnet anvender korte og usammenhængende sætninger.

Hvis barnet gentager stavelser og ord.

Hvis barnet har udtaleproblemer af flere eller enkelte lyde, som normalt forventes at være på plads for det pågældende alderstrin.

Nogle symptomer og vanskeligheder

Barnet har besvær med at følge en besked og med at følge med i en samtale.

Børn med dysfasi vil have besvær med at forstå en fælles instruktion og vil ofte glemme denne, inden instruktionen er afsluttet. Denne vanskelighed kan også opleves som en manglende evne til at kunne koncentrere sig.

En central vanskelighed er en kort (arbejds)hukommelse ( vi placerer ord og billeder i vores hukommelse, når vi tager imod en instruktion og henter meningen ud af den).

Mere abstrakt sprog er svært at forstå. Enkle og tydelige instruktioner klares bedst.

Børn med dysfasi er generelt mindre sprogligt opmærksomme. De sproglige kanaler er måske ikke åbne hele tiden.

Nogle af disse børn får senere læsevanskeligheder i skolen. Senere i livet viser det sig, at halvdelen af dem læser normalt.

Årsager

I dag er det den almindelige antagelse, at dysfasi er en arveligt betinget forstyrrelse. Har et barn forældre eller søskende med dysfasi, er der ca. 50 % risiko for at barnet også er dysfatisk.

En anden årsag kan være et overskud af kønshormonet testosteron i den første halvdel af graviditeten. Udviklingen af hjernen i bestemte områder påvirkes uheldigt af hormonet.

Forskning

Nyere forskning tyder på, at dysfatiske børn har svært ved at høre forskel på sproglyd og derfor ikke altid forstår, hvad der siges. Talen flyder sammen for dem og lyder måske som en utydelig mumlen.

Andre undersøgelser har vist, at dysfatiske børn har svært ved at opfatte hurtige skift med øjnene, og at dysfatiske børn overser mange ting, hvis det går for hurtigt.

Konklusion

Det ser ud til, at dysfatiske børn har generelle vanskeligheder med at opfatte hurtige skift fra ører og øjne og fra følesansen på grund af problemer i den del af hjernen, der arbejder med bevægelser i tid.

Hvad kan forældre selv gøre ved sprogproblemer og udtalevanskeligheder?

  • Vær selv en god sprog- og talemodel: tal lidt langsommere og tydeligt
  • Vær opmærksom på, hvordan barnet lytter
  • Tilbyd en god sproglig kontakt og sproglige oplevelser: læs og fortæl for barnet
  • Undgå altid at rette barnets udtale direkte. Gentag i stedet noget af det, barnet sagde og giv "fejlordet" en lidt kraftigere styrke
  • Arbejd og leg med lyttelege og med rim og remser
  • Gør altid dette arbejde lystbetonet
  • Find et fast arbejdsmønster - helst leg flere gange om ugen
  • Undgå altid at lægge pres på barnet, men skab en harmonisk og lystbetonet situation
  • Skal der arbejdes direkte med enkelte lyde, sker dette bedst efter aftale med en talepædagog.

Hvordan opleves det at have et dysfatisk barn?

Besøg Christian Lindbjergs hjemmeside og bliv lidt klogere.

Om Christian

Christian er en glad og frisk dreng på 6 år med dysfatiske vanskeligheder - både impressivt (forståelse) og ekspressivt (udtryk/tale). Vanskelighederne er dog overvejende massivt ekspressive. Christian er et barn med sammensatte udviklingsforstyrrelser for sprog, motorik og indlæring.

Christian har fået sin egen hjemmeside: www.christian-lindbjerg.dk, hvor familien beretter om livet med et dysfatisk barn.

Hjemmesiden er oprettet med henblik på at hjælpe andre familier, der har brug for gode råd eller støtte i forbindelse med dysfasibegrebet.

Familien fortæller om deres oplevelser af dysfasi og giver nogle råd om mulighederne for at hjælpe børn eller pårørende i samme situation.

Brug af en computer

Mange børn har haft rigtig megen gavn af at arbejde med spil, der udvikler deres reaktionsevne og sprogudvikling.

For sprogudviklingen kan jeg bl.a. pege på Lær Dansk Serien fra EuroTalk.

Yderligere oplysninger

 

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Top | Oversigt | Firmaprofil | Kontakt | KA e-Learning Partner | ©2005-2008 LOGOS-IT
Talepædagogisk undersøgelse Lær sprog med Tell me more Undervisning