Forside

www.talepaedagog.com

Læsning og skrivning

Læseevne

Ofte vil en afatiker med sprogforståelses-problemer også have mistet sin læseevne - helt eller delvist sammen med evnen til at stave.

En afatiker med ekspressive vanskeligheder vil ofte være i en bedre situation. Problemer med at finde de mange skift i artikulationen vil kunne forhindre et ordentligt udbytte af læsningen.

TIP: Holdes tungen fast - f.eks. med en blyant - vil der ofte kunne ses en betydelig bedre mulighed for læsning, fordi den indre højtlæsning forhindres.

Ordbilleder

Enkle læsemuligheder for ordbilleder kan være bevaret. Den praktiske funktion kan dog være begrænset.

Skriveevne

Skrivefunktionen er sjældent brugbar.

Undersøgelsen

Undersøgelsen omfatter en elementær prøve i enkle, nødvendige forudsætninger for læsning og skrivning.

Læsning

1. En analyse af ordets lyd og position i ordet.

2. Syntesedannelse (- sammenfatning af bogstaver til stavelser og ord).

Læsefunktionen vurderes på muligheden for at læse (genkende):

  • Bogstaver
  • Enkle og mere sammensatte stavelser og ord
  • Ideogrammer (eks.: EU - U.S.A.)
  • Komplekse ord. Forståelse af sætninger og tekst.

Skrivning

  • Skrivefunktionen vurderes på brugen af elementære funktioner:
  • Skrivning af bogstaver, stavelser og ord efter kopi

Skrivning af vendinger, eget navn, en kort historie osv.

Løsninger


En ABC - og en computer?

Det er ikke nogen god idé at finde en gammel ABC frem og heller ikke at forsøge sig med skrivning på en computer, selv om afatikeren måske er opvokset med en computer i skødet!

Læsning og syntesetale

Én løsningsmodel kan være at indscanne tekster og få disse læst højt med en syntetisk stemme.

Skrivning og ordforudsigelse

Flere afatikere kan have stor nytte af ordforudsigelses-programmet "Second Guess", der er opbygget over strukturer i dansk sætningsopbygning. Programmet kommer konstant med ordforslag til sætningen. Forslagene kan læses højt og hurtigt indsættes i en tekst. Min erfaring med dette program er meget lovende.

Yderligere oplysninger

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Top | Oversigt | Firmaprofil | Kontakt | KA e-Learning Partner | ©2005-2008 LOGOS-IT
Talepædagogisk undersøgelse Lær sprog med Tell me more Undervisning